Nye sortbælter i klubben samt ny Sempai

I forbindelse med den årlige Bosei lejr har der været nationalgraduering. I den forbindelse har klubben nu den stor ære at have fået 3 nye sortbælter:
Claus Kjær
Rune Mikkelsen
Casper Tøttrup

Deres hårde træningsindsats har betydet, at de har bestået til denne høje grad. Der er blevet lagt mange timer i karate træning, fysisk træning for at være forberedt til de fysiske krav før selve det tekniske bliver test, samt det at læse teknisk pensum for at forberede sig til den teoretiske Dan prøve. Det har jo tydeligt vist sig, at det kunne betale sig da alle har bestået samt der ikke var nogle anmærkninger under de fysiske krav.

Derudover bestod Lilian Cheung til 1. Kyu skridtet lige før det sorte bælte. Hun har også lagt en kæmpe indsats i sin træning og har blandt andet trænet sammen med dem der trænede op til dan graderne.

Sidst men ikke mindst bestod undertegned til 3. Dan.

Så masser af træning og hård arbejde betaler sig, når man skal til graduering. På klubbens vegne stort tillykke til alle de beståede.

Udover at alle bestod, blev Casper Tøttrup tildelt titlen Sempai, for hans store engagement og arbejde i klubben.