Sai

Sai Torben med sai

Den okinawanske sai menes udviklet fra den lignende kinesiske "san ku chu." Den menes altid at have været et regelret våben, der dog kunne skjules som et fiskespyd, en bådshage, et plovskær og lignende. Saien bruges oftest i par. I gamle dage var det almindeligt at have en ekstra sai bag i bæltet, således at den ene sai kunne kastes efter modstanderen, og stadig tillade udøveren at have 2 saier.

Der er en populær variant af saien, hvor den ene parekrog eller yoku vender modsat den anden. Denne udgave kaldes for en nunte og bruges ofte påsat i enden af en stav. Saiens længde bør være lig længden på udøverens underarm.

Når man laver kata med saien, gælder følgende teori:

  1. Når man udfører "blad-ind"-nedadgående parade, skal forreste ben løftes med en "blad-ud"-nedadgående parade ("blad-ind," løft benet med "blad-ud," "blad-ind.")

  2. Efter et stød eller slag med "blad-ind" skal der laves en "blad-ud"-bevægelse såsom et slag.

  3. Saien skal altid returneres til en "blad-ind"-position inden næste bevægelse påbegyndes.

  4. Efter alle slag skal saien holdes i en position, der tillader at stikke med spidsen.