Ordbog

Følgende ord i nogle af de mest brugte japanske ord i Karate. Bemærk, at der kan være flere måder at skrive et japansk ord med europæiske bogstaver. Dette skyldes at de japanske ord er "oversat" fra mundtlig til skriftlig. Der kan således være forskellige måder at tolke, hvordan et talt ord skal staves.

Det bør ligeledes bemærkes, at visse bogstaver kan skifte "lyd" alt efter om de står inde i et ord eller i begyndelsen. Det gælder f.eks.:

K bliver til g . Keri-waza (sparke-teknik) men mae geri (front-spark)

T bliver til d . Tachi-waza (stillinger) men kiba dachi (ride-stilling)

H bliver til b. Harai (at feje) men ashi barai (ben-fejning)

Sh bliver til j. Shime-waza (stranguleringsteknik) men hadaka jime ("nøgen strangulering")

Bogstavet R udtales på japansk ikke rullende som på dansk, men nærmest som et L. Ligeledes er et U ofte næsten stumt, idet det "sluges," når man siger ordet. F.eks. ordet shuto (håndkant) udtales sh’to eller storr.


A

Age
Opadgående.
Age uke
Opadgående parade (jodan)
Ago
Hage.
Ai
Harmoni, koordination.
Aji
Høvding, leder, borgmester, fyrste.
Aka
Rød, rød kæmper
Anza
Skrædderstilling
Appaku
Tryk / pres mod sårbare områder.
Arigato
”Tak”.
Ashi
Fod/ben.
Ashi barai
Fod-/benfejning.
Atama-geri
Hovedstød/”skalle”
Ate
At slå/ramme.
Atemi
At slå/ramme mod modstanderens sårbare områder.

B

Barai
se Harai.
Bo
Kobudo-våben. Lang træstav. Lige så høj som personen, der bruger den.
Bogu
Beskyttelsesudstyr
Bokken
Træsværd til træning.
Boku
Træ
Bosatsu
Buddhistisk helgen. Kaldes også Boddhisatva på indisk.
Boshi
Tommelfingeren
Bu
Krigskunst; martial.
Budo
Krigskunstens vej; fællesbetegnelse for de fleste japanske kampkunster.
Bugei
At have færdighed i kampkunst.
Buji
Ekstra følsomhed. At se, høre og føle et angreb på forhånd.
Buki
Våben.
Bunkai
”At nedbryde i detaljer,” at analysere. Fortolkning af Kata.
Bushi
Kriger, samurai.
Butsudo
Buddhisme

C

Cha
The.
Chi
1.Visdom. 2. Blod. 3. Naturlig energi, livsenergi. 4. Jord.
Chiisai
Lille.
Chikara
Styrke.
Chudan
Mellem niveau; den del af kroppen der ligger mellem hofte og skuldre.
Chusoku
Fodballen.

D

Dachi
se Tachi.
Dai
Stor, se Tai.
Dan
Niveau, trin, grad. Bruges om sortbælte-grader.
Dashete
Hurtigere.
De
At flytte/føre frem.
Dembu
Bagdel, rumpe.
Do
1. Åndelig/spirituel vej. Se Michi. 2. Siden af kroppen.
Dojo
”Stedet til studie af vejen”; træningssal.
Dojo-kun
Etikette. Sæt af regler for opførsel.
Domo
”Tak” (uformelt.)
Domyaku
Arterie, pulsåre.
Dori
At gribe fange. Se Tori.
Dozo
”Vær så god,” ”vær så venlig.”

E

Ebi
Krabbe, krabbelignende.
Eda
Gren, kvist.
Eiku
Okinawansk for åre, Kobudo-våben. Også kaldet Kai på japansk.
Embusen
Mønster, det mønster man bevæger sig i, når man laver kata
Empi
Albue. Også kaldet Hiji.
Empi
Albue.
Eri
Revers, krave.

F

Fudo
Ligevægt, stabilitet, urokkelighed.
Fudo dachi
Benstilling med fødder som senkutsu dachi men benene som kiba dachi med vægten fordelt lige på begge ben.
Fukukoso
Solar plexus.
Fumi
At træde/stampe.
Fumikomi
Stampende spark; nedadgående hælspark. Også kaldet Kakato geri.
Furi
Sving.
Furiage
Opadgående sving.
Fusegu unyo
Defensive strategimanøvrer.
Futu-mono
Låret.

G

Gaeshi
Mod-, drejning udad.
Gaijin
Udlænding, ”barbar.”
Gakusei
Kyu-grad i Kobudo.
Gakusha
”Ærbar mand,” første Dan-grad i Kobudo.
Ganmen
Ansigtet.
Ganseki
Klippe, bjergstykke.
Garami
At sno, bøje.
Gashi
Sejrherre, vinder.
Gasho
Bedestilling.
Gatame
Anden stavemåde for Katame.
Gazu Mizune
Se med næsen. Meningen er at vende hovedet med næsen pegende mod målet således at begge øjne ser lige meget.
Ge
Lavt.
Gedan
Lavt niveau, den del af kroppen der er under hofterne.
Genki
Energisk, aktiv.
Geri
Se Keri.
Gi
1. Traditionel træningsdragt. 2. Retfærdighed.
Giri
1. Se Kiri. 2. Ære/moral der forpligter.
Go
1. Styrke. 2. Fem (5.) 3. Japansk brædtspil.
Go
Tallet 5.
Gomen nasai
”Undskyld.”
Goshin-jitsu
Selvforsvar.
Gugen
Begreb der bruges til at beskrive en person, der menes at være en reinkarnation af en kriger.
Guruma
Hjul, cirkel.
Gyaku
Modsat, omvendt.

H

Ha
1) Æg (på klinge) 2) Vinge 3) Otte 4) Tand.
Habu
Slangeart, der lever på Okinawa.
Hachi
Tallet 8.
Hachimaki
Pandebånd, svedbånd.
Hadaka
Nøgen.
Hah-ryu
De ting/elementer der karakteriserer en stilart.
Haibu
Ryggen.
Haikai
Destruerende/ødelæggende.
Haishu
Håndryggen.
Haisoku
Vristen, oversiden af foden.
Haito
Omvendt håndkant, siden af pegefingerknoen.
Hajime
”Begynd,” ”start.”
Hakama
Bukser med meget brede ben.
Hakkaku
Ottekantet.
Hakkaku-bo
Ottekantet bo.
Haku
Hvid.
Hana
1. Næse 2. Blomst.
Hanbo
Se Tanjo.
Hanbun
45° grader, diagonal.
Hanshi
”Familie-overhoved,” 9.dan og over.
Hantei
Spejlvendt.
Hanten-kan
90° grader, sidelæns.
Hara
Maven.
Haragei
Centralisering af energi i det lavere mellemgulv.
Harai
Fejende bevægelse.
Hasso
Sidelæns.
Hata
Flag.
Hayai
Hurtig.
Hebi
Slange.
Heiken
”Håndfladesiden” på en knytnæve.
Heikin waza
Balancerede teknikker.
Henka
Variation, varieret.
Hen-O
At reagere uden at tænke.
Heso
Navlen.
Heyo
Leopard.
Hidari
Venstre.
Hi-ho
Hemmelig metode.
Hiji
Albue, kaldes også Empi.
Hiki
Træk, trækkende.
Hikiashi
At trække benet tilbage efter et spark.
Hikimi
At svaje bagud.
Hikite
Den arm der trækker tilbage i et stød.
Hikitori
At fange.
Hineri
Vrid, drejning indad.
Hira
Almindelig, enkel.
Hiraken
Mellemste fingerknoer.
Hiraki
Åben.
Hirate
Håndfladen.
Hishige
Smadre, ødelægge.
Hitai
Panden.
Hito no Makiwara
Håndholdt makiwara, plethandske.
Hitosahi-yubi-ippon-ken
Pegefingerkno.
Hitosashiyubiipponken
Pegefingerknoen
Hittsui
se Hiza.
Hiza
Knæet.
Hiza gashira
Knæskallen.
Hiza mazuku rei
Knælende buk.
Hizo
De nederste par ribben, nederste del af torsoen.
Ho
Metode.
Honbu dojo
”Hoved-Dojo,” ”Central-Dojo.”
Hon-shin
Sindets kilde.
Honte
”Normal hånd.”
Hoppaken
Mongolsk kampkunst.

I

Ibuki
Hårdt, lydhørt åndedræt.
Ichi
Tallet 1.
Ichiban
Første, bedste, maksimale.
Idori
Siddende.
Igaku
Lægekunsten, medicinkunst.
In/Yo
Yin/Yang.
Ippon
Én, enkelt.
Iri
At gå ind, komme ind.
Ishi ude te
Et-hånds-makiwara, der holdes med en hånd og slåes på med den anden.
Isogi
”Fart på,” ”hurtigt.”
I-tsuku
At blive smittet af modstanderens passive attitude.

J

Jiju
Fri, ubundet.
Jiku
Akse, aksel.
Jime
se Shime.
Jin
1. Menneske 2. Godhed.
Jinchu
Vitalt punkt mellem næse og overlæbe.
Jishin
Selvtillid.
Jitsu
se Jutsu.
Jo
1. Højt 2. Kort stav målende fra gulvet og ca. til solar plexus.
Jodan
Højt niveau, fra skuldrene og op.
Jomyaku
Vene, blodåre.
Jotai
Overkroppen. Også kaldet Kami.
Jo-wan
Overarmen.
Ju
Blød, eftergivende, vigende. Ikke det samme som "slap."
Ju
Tallet 10.
Juji
Kryds, kors.
Jukuren
Dygtighed, evne, behændighed.
Junpo
Naturlig.
Jushin
Tyngdepunkt.
Jutsu
Kunst, metode. Betegner oprindeligt kampmetoder der er beregnet til brug på slagmarken.
Jutte
Knippellignende våben ligesom Sai blot med én vinge/yoku.

K

Ka
Udøver, person. F.eks. Karate-ka.
Kachi
Vinder, sejrherre.
Kado Ido
Vinkel-bevægelse. At angribe/forsvare/bevæge sig i vinkler.
Kaeshi
Modbevægelse. Se Gaeshi.
Kaeshu
Modangreb.
Kaette
”Vend rundt,” Drej omkring.”
Kai
1. Forbund, forening, klub. 2. Åre til at ro med. Kobudo-våben. Kaldes også Eiku.
Kaishu
Den åbne hånd.
Kaiten
Hjul, cirkel.
Kakato
Hæl.
Kake
Krog, krog-bevægelse.
Kakemono
Aflangt billede til ophængning. Ofte at finde i en dojo.
Kaku
1. Hjørne, kant. 2. Over hovedet (f.eks. sving.)
Kama
Segl. Kobudo-våben.
Kamae
Positur, kampstilling.
Kamaette
”Indtag stilling!”
Kami
Ånd.
Kamidana
Lille husalter placeret ved shomen i en dojo. Stammer egentlig fra Shinto-religionen.
Kamiza
se Kamidana.
Kan
Forbund, forening, klub.
Kancho
Direktør, leder, bestyrer.
Kani
Krabbelignende.
Kanji
Japanske skrifttegn (af kinesisk oprindelse.) Et af de japanske skrift-alfabeter.
Kansetsu
Led
Kappo
Genoplivningsteknikker.
Kara
Tom, uden indhold.
Kasumi
”Tinding,” kileben.
Kata
1. Enkel, ene, solo. 2. Formøvelse, grundstenen i klassisk Karate. 3. Skulder.
Katame
Kontrollere, holde, holdegreb. Se også Gatame.
Katsu
Genoplivningsteknikker.
Kawashi
Parade, undvigelse.
Keiko
Træning.
Keito
”Kyllinge-hoved,” området mellem tommelfingerens mellem- og grundled.
Kekomi
Stødende spark.
Kempo
1. Japansk kampmetode med stærkt religiøst grundlag. 2. Japansk betegnelse for kinesiske kampkunster (Kung-fu, Wushu, Chuan-fa.)
Ken
1. Kno. 2. Sværd.
Keri
Spark. Staves også Geri, hvis det ikke er det første ord i navnet på en teknik.
Ki
Meget simpelt oversat som ”Indre energi, der kan kontrolleres af sindet/tanken.”
Kiai
”Møde/genforening med ånden,” kampråb.
Kihon
Basis (-træning/-teknik.)
Kime
Fokusering, spænding i kontaktøjeblikket.
Kin
Skridtet, genital-området.
Kiotsuke
”Gør klar,” ”Vær opmærksom.”
Kiri
Snit, hug.
Kissaki
Spids, od.
Ko
1. Lille, kort. 2. Gammel.
Ko Sensei
Benævnelse, der bruges af højeregraduerede sortbælter om laveregraduerede sortbælter.
Kobushi
Se Seiken.
Kogeki
Angreb.
Koken
Håndled.
Koken
Håndryg-siden af den bøjede håndled.
Kokoro
Sind, ånd.
Kon
Stav, kæp.
Kongo Ken
Gammelt træningsredskab. Oval træplade til balancetræning. ”Balancebrædt.”
Kontei
En stavs ender.
Koroshi
Dræbende.
Korui
Sort.
Koshi
Hofte.
Kote
Håndleddet.
Kote Aite
At absorbere og udholde smerte, kropskonditionering.
Ku
Tallet 9.
Kubi
Halsen.
Kumite
Kamp. Egentlig "at møde hænder."
Kun
En organisations/skoles ed/løfte.
Kuruma
Hjul, cirkel.
Kusari
Kæde.
Kuzushi
Balancebrydning.
Kwai
Forbund, forening, klub.
Kyo
Mental blottelse, ”finte.”
Kyoshi
Kobudo-mestergrad.
Kyoshu
Kroppens vitale punkter.
Kyoshu-jitsu
Kunsten at angribe kroppens vitale områder.
Kyu
1. Bæltegrader lavere end sort bælte. 2. Japansk bue.

M

Ma
Direkte.
Mae
Fremad, front.
Maitta
Overgive sig, give op. ”Jeg overgiver mig.”
Maki
Rulle, sammenrullet genstand.
Makiwara
Traditionelt træningsredskab til optræning af hænder og fødder. Består af et lodret placeret bræt med polstret top.
Mate
”Stop,” ”Vent.”
Mattei
Overgive sig, give op. ”Jeg overgiver mig.”
Mawari
At dreje rundt.
Mawashi
Cirkel.
Mawatte
"Drej rundt!” ”Vend omkring!”
Migi
Højre
Mizu
Vand.
Mochi
At holde med hænderne.
Mokuso
Meditation.
Momo
Låret.
Monouchi
Klingen på en Sai.
Montei
Elev, discipel.
Moro
Dobbelt-.
Morote
Dobbelthånds-, tohånds-.
Moto
Midten, balancepunktet (f.eks. på en sai eller bo.)
Mu
1. Intethed. 2. Manglende, uden.
Mudansha
Ikke-sortbælte.
Mudra (indisk)
Symbolsk håndbevægelse.
Mushin
”Intet sind,” fri for unødige tanker.
Maai
Afstanden mellem 2 kæmpere.

N

Nagashi
Fejende bevægelse, at feje bort.
Nage
Kast. Eksempel: koshi-nage - hoftekast.
Naifu
Kniv.
Nakayubiipponken
Mellemste langefingerkno.
Nami
Bølge.
Naname
Skrå, diagonal.
Naotte
”Slap af,” ”Hvil dig.”
Ne
At ligge ned.
Nega
Interne, bløde kinesiske kampstile f.eks. Tai Chi.
Neko
Kat, kattelignende.
Ni
Tallet 2.
Nigiri
Greb, klem.
Nigiri Ishi
Traditionelt træningsredskab i form af en oval sten, der bruges til at træne klem og greb.
Nihon
To-, dobbelt.
Nippon
Japan.
Nobasu
At strække, udstrække.
Nogare
Blødt, lydløst åndedræt.
Noon Cha Kun
Se Nunchaku.
Nukite
Fingerstik.
Nunte
Kobudo-våben. Minder om en Sai, men med den ene vinge/Yoku vendende modsat den anden.

O

O
1. Stor. 2. Bruges foran ord i formelt/høfligt sprog.
Obi
Bælte.
Oesh
Forkortelse for ”Onegai shimasu”: ”Vær venlig at vise mig.” Bruges som hilsen, og som svar på, at man er indforstået med en besked.
Okinawa
”Rebet i oprørt hav.” Hovedøen i Ryukyu øgruppen.
Okuden
Skjult.
Omote
Yderside.
Oni
Djævel, dæmon.
Oshino
Massagekunst.
Otagai ni rei
”Buk for modstander/træningspartner.”
Otoshi
Styrt, fald.
Oyayubiipponken
Tommelfingerens forreste kno.

R

Rei
Buk, hilsen.
Reigi
Etikette, kodeks for opførsel.
Renmei
Føderation, forbund.
Renoji Dachi
Kort benstilling med fødder som et L, ca. en fods bredde mellem fødderne
Renshi
Kobudo-ekspertgrad.
Renshu
Træning.
Ri
Transcendens. ”Bestræbelse på overgåen af menneskelig formåen.”
Riken
se Uraken.
Rinzai
En af de 2 store Zen-buddhistiske retninger.
Ritsurei
Stående buk.
Roku
Tallet 6.
Ryo
Dobbelt-, to-.
Ryochi
”Intuitiv visdom.”
Ryu
1. Stilart, klan, system. 2. Drage.

S

Saika Tanden
Område 3-4 fingerbredder under navlen. Anses for at være stedet, hvor Ki lagres. Ligeledes kroppens tyngdepunkt.
Saiko
Højeste, maksimale, største.
Saki
Spids, od.
Sakki
”Dræberhjerte.” Viljen til at forvolde skade på sin modstander.
Sakon
Venstre stav på en Nunchaku.
Sakotsu
Kravebenet.
Samurai
”At tjene.”
San
Tallet 3.
Sankaku
Trekant.
Satori
Åndelig oplysning i Zen-buddhistisk forstand.
Sayu
Til siderne, højre/venstre.
Seiken
Pege- og langefingerknoerne på en knytnæve.
Seiryuto
”Oksekæben,” ærtebenet i mellemhånden.
Seito
Elev, studerende.
Sempai
”Ældre broder.” I Shuri-ryu en instruktør med brunbæltegrad.
Sen
Initiativ.
Senaka
Ryggen.
Sensei
”En, der har været der før.” Instruktør/lærer. I Shuri-ryu en instruktør med 1. til og med 5.Dan.
Seoi
At bære på ryggen.
Sesshoku
Kontakt.
Shi
Tallet 4.
Shiai
Kamp/dyst, ofte i betydningen turneringskamp.
Shiai-jo
Kampflade, kampareal.
Shichi
Tallet 7.
Shihan
”En, der leder vejen for andre.” I Shuri-ryu titel for 6. til og med 8.dan.
Shikisha
Leder, direktør.
Shime
Strangulering.
Shin
1. Krop. 2. Ånd, sind, attitude.
Shintai
Krop
Shinyo
At være til stede i øjeblikket, og være klar over, hvad der sker omkring én.
Shippai
Fejl, forsøg der mislykkes.
Shiro(i)
Hvid.
Shita
Lavt, ned.
Shizen
Naturlig.
Sho
1. Første. 2. Hånd.
Shorin-ji
Det japanske navn for det kinesiske Shaolin-tempel.
Shosen
Krig, kamp.
Shotei
Håndroden. Også kaldet Taisho.
Shu
1. At lære af tradition. 2. Hånd.
Shuto
Håndkant.
Sode
Ærme.
So-jutsu
Kunsten at kæmpe med spyd.
Soke
Grundlægger af et kampsystem eller en stilart.
Sokuto
Fodsålen.
Soto
1. Udvendig, yderside. 2. En af de 2 store Zen-buddhistiske retninger/skoler.
Sukui
Øsende, skovlende.
Sune
Skinnebenet.
Suwaru
”Sid ned,” ”Sæt Jer/dig.”

T

Tachi
1. Stilling. 2. Kobudo-ekspert-grad.
Tai
Krop, legeme.
Tai-sabaki
Undvigelser, at bevæge sig indenfor/udenfor modstanderens angreb.
Taisho
Håndrod.
Taiso
1. Opvarmningsøvelser. 2. Håndbevægelser.
Take
Bambus
Tameshiwara
Gennembrydning af diverse genstande med Karate-teknikker.
Tani
Dal, lavning.
Tan-jo
Kortere udgave af en Jo. Måler ca. fra udøverens fødder til hoften.
Tatami
Måtte traditionelt lavet af risstrå.
Tate
Lodret næve.
Tatsu
”Stå op,” ”Rejs Jer/dig.”
Te
1. Hånd. 2. Gammeldags betegnelse for traditionel Karate.
Teisoku
Siden af foden.
Teisoku
Kanten af fodsålen.
Tekko
”Tigerkløer,” Kobudo-våben.
Tekubi
Håndled
Ten
Himmel
Tettui
”Hammernæve,” knytnævens lillefingerside.
To
Sværd.
Tobi
Hoppende, flyvende.
Tode
Gammel betegnelse for Karate.
Toho
”Tigermunden,” området mellem tommel- og pegefinger.
Tomoe
Kolbøtte.
Tonfa
Kobudo-våben. Kaldes også Tui-fa.
Tora
Tiger.
Tori
Angriberen i en teknisk forklaring. Modsat Uke.
Tsubo
1. Krukke af ler til træning af fingre. 2. Akupunktur-punkt.
Tsuka
Håndtag, greb.
Tsuka gashira
Endestykket på håndtaget af f.eks. en Sai.
Tsuki
1. Stød (staves også Tzuki.) 2. Måne.
Tsunami
Flodbølge.
Tsurigane
Testikler.
Tsuyoi
Stærk.
Tui-fa
Se Tonfa.
Tzuki
Se Tsuki.
Tzuru
Trane.

U

Uchi
1. Slag. 2. Indvending.
Uchikomi
Stødende slag.
Ude
Arm.
Ude tate
Armbøjninger, armstrækninger.
Uke
1. Parade. 2. Forsvareren i en teknisk forklaring. Modsat Tori.
Ukemi waza
Faldteknik.
Undo
Øvelse.
Undo Chikara
”De 9 bevægende kræfter.”
Ura
Omvendt, modsat, baglæns.
Uraken
Seiken, når håndfladen vender opad.
Ushiro
Baglæns.
Uwagi
Jakken, der bæres som en del af den traditionelle træningsdragt (Gi.)

Y

Yama
Bjerg.
Yamé
”Stop!”
Yari
Spyd.
Yawara
Den mindste af de 6 stave. Enderne rækker et par centimeter ud over knytnævens bredde.
Yoi
Klar, beredt.
Yoko
Side, sidelæns.
Yoshu
Hjælpetræner, person der assisterer en instruktør.
Yowai
Svag.
Yubi
Finger.
Yubi-saki
Fingerspids.
Yudansha
Person med sort bælte, Dan-bærer.

Z

Zanshin
Koncentreret og urokkelig krop og sind under udførelse af en teknik..
Za-rei
Knælende buk.
Zazen
1. Siddende meditation. 2. Knælende stilling der bruges til bl.a. meditation.
Zori
Japanske sandaler.
Zubon
Bukser, der bæres som en del af den traditionelle træningsdragt (Gi.)