Kumite - kamp

Kamp (kumite) er kamp med modstander. Det er "rigtig" kamp mod en modstander og ikke ligesom Kata, hvor modstanderens teknikker er forudbestemt. I kumite lægges der bl.a. vægt på udførelsen af teknikker, hastighed og intention.

Der er flere forskellige former for kumite, den mest kendte er konkurrence kumite, hvor der kæmpes om point. Der er forskellige grader for kontakt inden for konkurrence kumite, f.eks. fuld kontakt, hvor det er tilladt at knock out modstanderen.

I Shuri-ryu trænes der med skin-touch mod ansigtet, dvs. at man kun må komme ind og røre ansigtet. For børn og unge er der ingen kontakt mod hovedet.

Udover konkurrence kumite trænes der i Shuri-ryu også andre former for kumite. Der kan f.eks. nævnes Kime-dachi-kumite hvor man står stille overfor en modstander og kun laver hånd teknikker. I Kime-dachi-kumite bliver der trænet fokus (kime) og hastighed af ens bevægelser.